A45 AMG World Champion Edition

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har en kærlighed for limiterede specialudgaver, som ikke alle kan få fingrene i. Oftest er limiteret lig med dyrt, men denne gang har vi fundet en perle, som økonomisk befinder sig på et niveau, hvor mange kan være med. Det bedste af det hele? Den kan blive din.

 

Se flere billeder og mere information HER.

 

EN VERDENSMESTER VÆRDIG

Historien bag denne specialudgave skal findes i Formel 1. Efter at have vundet både kørernes og konstruktørernes mesterskab i både 2014 og 2015 lancerede Mercedes denne ”A45 AMG Petronas World Champion Edition” ved sæsonafslutningen i Abu Dhabi 2015 som en hyldest til Formel 1 teamets flotte præstationer. Mesterskabsudgaven var en tidsbegrænset option til A45 AMG købere, og blev således kun solgt fra januar 2016 til maj 2016.

Uanset om du er Formel 1 fan eller ej, kan det være svært ikke at blive fristet af denne vanvittige hatchback. Med direkte reference til den vindende Formel 1 racer, F1 W06 Hybrid, er bilen stylet indvendig og udvendig med detaljer i den karakteristiske “petrol green”. Der findes ikke nogen officiel udmelding fra Mercedes omkring antallet af solgte World Champion Editions, men meget tyder på, at det kun er leveret i omegnen af 30-50 stk. på verdensplan. Du kan altså være helt sikker på, at naboen ikke pludselig kommer rullende i en bil magen til din.

 

 

HIDSIG HATCHBACK

Mercedes A45 AMG har alle dage været en hatchback udover det sædvanlige. Under hjelmen gemmer sig en 2.0-liters firecylindret motor, som yder intet mindre end 381 hestekræfter. Når du trykker speederen i bund flytter den dig fra 0-100 på bare 4.2 sekunder – og det går ikke stille for sig. Lyden er mildest talt lige så brutal som køreegenskaberne. Mekanisk har Mercedes ikke ændret noget i WC-udgaven, men udvendig styling og interiør har fået den store tur. Udvendigt er der skruet op for aerodynamikken med frontspoilere, hækspoiler og finner, mens Petronas folieringen og de neongrønne hjulkapsler er prikken over i’et.

I kabinen går de grønne detaljer igen i både rat, sæder, sidepaneler og seler. Bilen er udstyret med både AMG Exclusive og Dynamic pakker, så der er ikke sparet på noget. Sportssæder og sportsrat er naturligvis også en selvfølge. I midterkonsollen sidder beviset på at det er en specialudgave, da Mercedes har monteret et fint lille “Petronas World Champion 2015” emblem.

Det er altså på alle tænkelige måder en gennemført hatchback, som er alt andet end ordinær.

 

 

DIN FOR 5.400/MÅNEDEN INKL. MOMS

Så hvad gør du, hvis du forelsker dig i et unikum, som du gerne vil bag rattet i hurtigst muligt? Du flexleaser den naturligvis. For kun 5.400/md. inkl. moms kan du blive den stolte ejer af denne verdensklasse bil, som står fuldstændig som ny. Bilen har kun 30.000 km på tælleren, fuld servicehistorik og blot én tidligere ejer. Det er praktisk talt en fabriksny bil, som du kan nyde godt af mange år endnu. Du kan finde flere informationer om bilen her, hvor du ligeledes kan indhente det fulde tilbud.

 

 

Bilen holder på vores lager og kan fremvises efter aftale. Kontakt os på +45 42 458 488 eller [email protected] hvis du vil opleve den!

Import Skift til os