Import af bil fra Tyskland

Med flexleasing har du hele verden som markedsplads. Find drømmebilen på verdens største markedsplads for biler (mobile.de), udfyld formularen og modtag branchens billigste flexleasingtilbud hurtigst muligt!

Når du kigger efter en attraktiv flexleasing bil, kan du med fordel søge ud fra følgende tre kriterier:

1

Find en bil, hvor momsen kan løftes. På mobile.de fremgår det klart og tydeligt, hvis momsen ikke er låst til bilen (nettopris “MwSt”). Derved minimeres din finansieringssum.

2

Bilens alder har stor indflydelse på den afgift der skal afregnes til staten. Derfor kan du med fordel kigge efter biler ældre end 36 måneder, da du herefter kan nøjes med at betale 0,5% afgift/md. Det er det absolut lavest mulige niveau.

Ønsker du at vide mere om import af bil fra Tyskland, kan du læse vores store IMPORTGUIDE herunder.

God biljagt!

Hvorfor importere en bil fra Tyskland?

Danmark er Europas suverænt dyreste land at være bilejer i. Det i sig selv kan være med til at begrænse udvalget af biler. Derfor har du sikkert også været fristet af bilerne på eksempelvis det tyske marked, men hvordan bliver du kørende i Danmark?

Import af biler fra Tyskland kan være en god mulighed for at få adgang til en bil i premium- eller luksussgementet bil til en overkommelig pris. Tyskland er kendt for sit høje niveau af vedligeholdelse og store udvalg af brugte biler, hvilket gør det attraktivt at importere bil fra Tyskland. Samtidig er ekstraudstyr på fabriksnye biler billigere i Tyskland, hvilket betyder at du oftest får en bil med langt mere udstyr.

Vi er med dig gennem hele processen, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Leasing og import af brugte biler fra Tyskland

Hos GranTurismo Cars tilbyder vi import fra Tyskland kombineret med flexleasing, hvilket er blevet populært, da det giver mulighed for at få adgang til nyere biler til konkurrencedygtige priser. 

Flexleasing betyder at vi finansiere bilen for dig og du herefter betaler for registreringsafgiften per måned i stedet for at betale fuld afgift up-front. Bilen vil derfor også stå uden afgift, hvilket gør import fra Tyskland attraktivt, da alle biler i Tyskland allerede står uden afgift.

Bemærk, at vi ikke tilbyder at hjemtage biler med henblik på at betale fuld registreringsafgift, og det er et krav at man tegner en flexleasingaftale hos GranTurimos Cars før bilen importeres.

Læs meget mere om flexleasing.

GranTurismo Cars har mange års erfaring med import af biler fra hele verden. Vi samarbejder med specialister i udlandet, så du er garanteret, at vi finder den rigtige bil til den rigtige pris!

Sådan fungerer det, når en bil importeres

Processen kort fortalt

1. Find bilen, første step er at finde bilen. De fleste biler finder vi på det tyske marked, hvor udvalget er stort. Generelt er tyske biler i rigtig god stand, og har rigeligt med udstyr. Så start med at kigge efter drømmebilen på eksempelvis mobile.de.

Læs vores guide til mobile.de herunder.

2. Rapport, når bilen er fundet, beder vi vores agent om at undersøge bilen. Vi sørger for at indhente servicehistorik, udstyrsliste, tjekke stelnummer og oplysninger om tilbehør.

3. Godkendelse, hvis du godkender bilen på baggrund af rapporten, reserverer vi bilen. Herefter starter vi processen med leasinggodkendelse / købsgodkendelse, mens vores agent foretager en fysisk inspektion og verificering af bilen.

4. Hjemtagelse, når godkendelsen er foretaget, leasingkontrakten underskrevet og førstegangsydelsen overført hjemtager vi bilen. Det foregår med en autoriseret transporter, der er vant til at håndtere premium & luksusbiler. I enkelte tilfælde kører vi selv bilen til Danmark for at optimere leveringstiden.

5. Nyd din nye bil, når bilen er ankommet til Danmark sørger GranTurismo Cars for toldsyn, værdifastsættelse overfor SKAT, indregistrering og nummerplader. Du skal med andre ord ikke gøre andet, end at sætte dig ind i bilen og nyde dit nye køretøj!

GRANTURISMO LEASING

ønsker du at høre mere om import?

Vi er aldrig mere end et opkald eller en mail væk, hvis du har spørgsmål til import fra Tyskland.

Du kan også læse vores store IMPORTGUIDE herunder.

DEN STORE MOBILE.DE GUIDE

Før vi kan hjemtage din nye drømmebil, så skal den først findes og vi anbefaler at kigge på mobile.de.

Hvis du er i tvivl om hvilke modeller du skal kigge efter, så er du altid velkommen til at kontakte vores leasingkonsulenter for en uforpligtende snak. Vi hjælper hundredvis af kunder hvert år med at finde netop deres drømmebil.

Hvis du selv ønsker at give dig i kast med at finde din nye bil i Tyskland, så har vi skrevet en omfattende guide til mobile.de herunder.

Indholdsfortegnelse:

Rigtig god læsning!

Sådan finder du den rigtige bil i Tyskland

En guide til mobile – ét trin ad gangen

I denne guide gennemgår vi hvordan du finder den helt rigtige brugte bil på mobile.de til leasing. Mobile.de er suverænt den største handelsplads for biler i Europa. Der er dagligt over 1,5 millioner biler til salg. Sælgere er både privat personer og professionelle forhandlere. Der er dagligt 300.000 besøg på siden.

Der findes andre større og mindre sites der også formidler biler. Fx Autoscout24.de, men oftest er det de samme biler der er annonceret primært på mobile.de og sekundært på Autoscout24.de.

Når man skal finde en bil til leasing, er der flere kriterier der skal være opfyldt. 

  • Dels de personlige valg med hensyn til mærke, model, km-stand, årgang (model) og udstyr. Det søger du for.

  • Dels leasingselskabets krav til kvalitet og egnethed til leasing. Der søger vi for, med vores ekspertise.

Når den endelig bil er fundet, træder GranTurismo Cars til, med vores erfaringer gennem 17 år med import af biler. Der kan være masser af faldgruber som skal afsøges, for at sikre at man ikke står med en dårlig bil.

Trin 1: forsiden på mobile.de

Velkommen på forsiden på mobile.de:

På forsiden skal der ikke indtastes noget, men du kan ændre sprog og gemme interessante bilannoncer, umiddelbart skal du dog blot klikke på “weitere filter”.

Sprog: Vælg andet sprog fx Engelsk hvis Tysk ikke er den stærke side.

Meine Suchen: Dette kan bruges til senere at gemme specifikke søgninger. Man skal oprette sig som bruger.

Parkplatz: Her kan man parkere specifikke biler som ønskes overvåget, eller gemt til note.

Weitere Filter: Gå straks til Detailsuche for at indtaste søge kriterier.

Trin 2: SÅDAN SØGER DU PÅ MOBILE.DE

Detailsuche: Inden specifikke bil-relateret søgekriterier vælges, er der to obligatoriske kriterier der skal sættes:

vælg tyskland

Land: Skal per definition sættes til Tyskland, fordi:

– Der er flest biler til salg i Tyskland på mobile.de
– Bilerne i Tyskland er oftere rige på udstyr
– Det er bekosteligt at få biler hjem fra Italien, Holland, Frankrig m.v.
– Det er vanskeligt at søge historik på brugte biler i andre lande end Tyskland
– Der er lande hvor biler har afgift, som gøre bilerne dyrere
– Nogle lande har mere lemfældig tilgang til oplysning om slidtage og skader

Momstatus “ausweisbar”

Momsstatus
Biler til import til Danmark til leasing skal købes med momsen der kan fratrækkes. Dette angives med Mwst ausweisbar (løftbar moms) i feltet i bunden af søgekriterierne.

Der er flere grunde til det:

1. Hvis bilen har løftbar moms betyder det at hovedstolen (beløbet) til finansieres ved leasingen, er lavere end hvis bilen er med låst moms (”momsdød”, §25a m.m.).

2. På momsdøde biler skal der i visse tilfælde betales moms af momsen, hvilke er penge ud af vinduet.

3. Vores mange års erfaring viser, at brugte biler med låst moms, er sværere at omsætte end biler uden moms.

Når du har sat land til “Tyskland” og moms til “MwSt. ausweisbar”, kan du scrolle tilbage til toppen og vælge mærke, model m.m.

Trin 3: Marke, Modell, Variante

Nu bliver det sjovt!

Vælg det ønskede bilmærke og model.

Bemærk der kan være flere af samme model – fx findes i listen over BMW, både X5, X5 M og X5 M50. Brug altid laveste fællesnævner – her X5 – da det ikke kan udelukkes at en X5 M er oprettet som X5 af sælger.

Vent med at udfyld Variante, til søgeresultatet er kommet op.

Det skyldes at dette felt er et fri-tekstfelt ved indtastning af annoncen af sælger.

Derfor kan det forekomme stavefejl, forkortelser og andre betegnelse, som ikke synes logisk. F.eks. Volvo XC90 som har med udstyrsvarianten ”Inscription”. Søger man på ”Inscription” og sælger har indtastet ”Inscript”, ”Inscp”, ”Ins”, ”Inskription” eller helt udeladt variant betegnelsen, vil de pågældende biler ikke komme med i søgeresultatet.

Fahrzeugtyp 

Også her skal man som udgangspunkt søge bredt for at få så mange så mulig resultater. Og så blive mere specifik i anden omgang for at reducere søgeresultatet. 

Også her gælder det at annoncer kan være oprettet forkert. Trods der kun findes en karrosseri-type, kan den være oprettet som ”Coupe”, ”Limousine” og endda som

”Kombi”. Igen, hvis man fra starten sætter hak i ”limousine” kan det være at lige præcis den rigtige bil ikke kom med i resultatet fordi annoncen er oprettet forkert.

Nogle biler findes f.eks. som 4- og 5-sæders, men en 4-sæders kan være oprettet som 5-sæders. Hvis dette ikke fremgår af billedet af bagsæderne, kan det blive en ubehagelig overraskelse, hvis bilen kommer hjem som 4-sæders, når ønsket er en 5-sæders.

Pries

Dette kan bruges senere, hvis søgeresultaterne skal begrænses endnu mere. Så spring over i første omgang.


Erstzulassung (Første registreringsdato)

Første registrerings dato, angivet i årstal. Bemærk det er ikke model år men den dag hvor bilen har fået en første registreringsdato. På annoncerne fremgår måned/år.

Udover at afgrænse i forhold fx modellers facelift, modelskifte m.v, som man kan læse op på, andetsteds,er det her man kan angive fordelagtige leasingbiler. Jf. laveste afgiftsgrundlagssats på 0,5% når bilen er over 36 måneder, kan det være en fordel at søge netop kun disse biler til leasing.

Husk, at når biler bliver indregistreret, så er det fra den første indregistreret måned som “tæller” ift. afgiften. Du skal derfor søge efter biler som er 36 måneder efter den indregistrerede måned.

Kigger du efter bil i januar måned 2023, og finder du en bil som er indregistreret i december i 2020 – så skal du stadig vente næsten et helt år på at den bliver 36 måneder gammel.

Bemærk at trods automatisk afgiftsreduktion, vil en erhverv leasingaftale, betyde at man beskattes af nyvognsprisen i hele perioden, da bilen ved leasingaftalens begyndelse ikke er fyldt 3 år. 

Kilometre

Vælg et passende antal kilometer.

En bil med 10.000 km er dyrere i køb og i afgift, end en bil med 100.000 km.

Omvendt skal man tage højde for at bilers salgsværdi falder drastisk når de nærmere sig fx 200.000 km for de mest gængse biler.

Påregner man at have bilen i 3 år med 25.000 km årligt, er det fordelagtigt at finde en bil der har kørt maksimalt 90.000 km. Ergo at den sælges med 160-170.000 km efter endt leasing.

Det er værd at studere prisniveauerne, og vurdere hvor stor en prisforskel der er på en bil der har kørt 50.000 km frem for 90.000 km. Det kan være en god ’investering’ at vælge en bil med fx 50.000 km mod en højere pris, da gensalg ligeledes vil være højere.

Leistung (hestekræfter)

Her angives HK eller Kw. Dette felt kan bruges til endnu mere specifik at afgrænse søgning af biler.

Fx. Audi A6 3,0 TDi i årgangen 2015 til 2017 findes i flere motorvarianter med 190, 204, 218, 245, 272, 313 og 320 HK.

Bemærk at der kan være forskel i fabriksoplyst HK og det annonceret.

Fx. kan en bil med 320 Hk være angivet i annoncer som 319 HK. Så med fordel kan søges i et snævert interval på 318 – 321, for at være sikker.

Motor (og gearkasse)

Vælg brændstofvariant for at sikre at man får det rigtige søgeresultat.

Fx findes Mercedes E350 både med benzin, diesel og hybrid (el/benzin) i versionen E350e.

Valg af gearkasse = Getriebe. Vælg som udgangspunkt automatgearkasse, ikke mindst pga. gensalg. En nyere Audi A6 med manuelt gear er svær at gensælge. Men Fx Abarth 124 Spider kan vælges begge dem.

Skal man bruge den til komfort cruising er automatgearkassen at foretrække; for sportslig og sjov performance bør vælges med Schaltgetriebe – manuel koblings gearkasse.

H2: Ausstattung (ekstraudstyr)

Nu bliver det sjovt!

Nu skal der vælges udstyr. Alle de fede, nødvendige (og unødvendige) udstyrsvarianter der findes.

Som forberedelse til valg, lav en prioriteret liste over udstyr, farver m.v. i to kategorier: Need-to-have (krav) og Nice-to-have (ønsker).

Sæt alle krydser fra listen, og se om der kommer resultater. Derefter kan man baglæns fjerne krydser for at få flere resultater.

Igen, der er mulighed for fejl i annoncerne. Så kontrollér med teksten i annoncen og ud fra billederne.

Fx Vollleder betyder ikke nødvendigvis at hele sædet er i læder, men fx kan sædemidten være i stof eller alcantara.

Når man vælger udstyr er det vigtigt at kaste en tanke på gensalg.

Er bilen proppet med udstyr skal den nok blive solgt igen. Mangler den fx navigation, vil den blive fravalgt.

Og så er der gråzoner. Fx panorama tag skal der være på Range Rover Sport (og det panorama tag som kan skydes tilbage), mens på en Mercedes E220 er det ikke helt nødvendigt. Er man indifferent i sine krav eller ønsker, så vælg det med. Det er ikke det der vælter budgettet, men kan gøre en forskel om bilen en dag bliver solgt godt og hurtigt.

Farver er meget individuelt. Men der er åbenlyst farve kombinationer man skal uden om. En guld farvet bil med beige læder interiør, har nok en meget begrænset køberskare senere hen …

Når listen af biler er indskrænket, er det tid at kaste et blik på bilerne i resultaterne. Er der mange, kan man med fordel reducere søgekriterierne f.eks. med hensyn til kilometer. Se hvad det har af indvirkning på priser og udbud.

Gem eventuelt egnet kandidater i Parkplatz som beskrevet først i guiden.

Find den mest egent bil og klik på annoncen.

Trin 4: Få tilbud på import og leasing af bilen

Det er nu tid til at få beregnet en leasingaftale: Gå op i URL´en og kopier hele linket og gå til GranTurismo Cars’ kontaktformular her.

Udfyld Navn, email adresse og telefon nummer.

I tekstfeltet skriv gerne hvis der specielle ønsker til leasingberegningen, om det skal være privatleasing, erhvervsleasing, splitleasing eller sæsonleasing.

Indsæt derefter linket med i tekstfeltet og send formularen ind, så vores leasingrådgivere kan beregne et leasingforslag.

Bemærk at det kan tage op til 3 timer at behandle hver enkelt tilbud, da der skal laves afgift- og finansieringsberegning. Den aktuelle bil skal kontrolleres for faldgruber m.m.

Garanti, reklamation

og forpligtelser ved import

Når man importere bil skal man holde for øje, at man generelt IKKE får garanti på bilen, eller har reklamationsret.

Opstår der fejl og mangler på bilen, kan det med stor sandsynlighed ikke reklameres over for sælger af bilen.

Der kan være undtagelser hvor der tilbydes forhandler- eller fabriksgaranti. Men i mange tilfælde kan den ikke overføres til danske mærkeværksteder.

Eller at forhandler gøre reklamationsretten gældende at skade og fejl udbredes på eget værksted. Som kan ligge i Sydtyskland …

Hos GranTurismo Cars tager vi hjemtagelse meget alvorlig, for at sikre at vores kunder at bilen er fejlfrie og som beskrevet af sælger.

GranTurismo Cars har egen agent i Tyskland som kontrollerer bilerne før de købes og hentes hjem. Der udfærdiges en rapport som leasingtager skal godkende, før bilen kan købes. Det er den yderste sikkerhed som der kan tilbydes, og uanset vil bilen blive købt ”ubeset” af leasingselskabet, og leveret ligedan til leasingtager.

For at imødekomme usikker og for at skabe tryghed, tilbyder GranTurismo Cars en fordelagtig teknisk forsikring. Med denne forsikring i hånden kan du få dækket uforudsete tekniske hændelser.

Kontakt os og hør mere.

GRANTURISMO LEASING

kontakt os og hør mere om import

Har du spørgsmål til import og flexleasing, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Import Skift til os