Uigennemsigtig Flexleasing

Siden flexleasing blev en realitet for danske bilentusiaster for 11 år siden, er markedet for flexleasing steget stødt gennem årene. Andelen af nyere biler på de danske veje hvor der ligger forholdsmæssige registreringsafgiftsbetaling bagved, har overhalet biler der sælges med fuld afgift. 

Flexleasing er muligheden for at lease en bil via et leasingselskab, hvor der betales en procentvis afgift per måned. Det som SKAT også kalder forholdsmæssige afgift og andre kalder periodeafgift.

Modsat at skulle betale fuld afgift for en bil, betyder det at kapitalbindingen er mindre, da der som udgangspunkt betales en engangsydelse og følgende en månedlig leasingydelse. Desuden øger det fleksibiliteten, og giver derved mulighed for skifte bil hyppigere. Da man afskriver på en bil uden afgift, vil værditabet som følge af afskrivningen være væsentlig mindre, end på en bil pålagt fuld afgift.

I et eksempel med en Audi Q7 4,2 TDi fra 12. måned 2013 som har haft en nyvognspris på kr. 1.435.179 (uden udstyr), kan den købes i dag til kr. 296.450 eksklusive moms og afgift. På denne bil skal der i dag betales kr. 512.030 i registreringsafgift – i alt vil bilen koste kr. 882.593,- for at være kørende på fuld afgift.

Flexleaser man den tilsvarende bil kan det gøres med en udbetaling på kr. 63.014 inklusive moms, og en månedlig leasingydelse på kr. 6.213 inklusive moms og inklusive forsikring. Se eksemplet nedenfor.

Der ligger en række forudsætninger og regelsæt fra SKAT der skal følges, førend at der er tale om en reel flexleasing. Udover det faktuelle som fx skalaen for beregning af afgiften, skal der ligeledes være en række vurderinger, som ligger inde for rimeligheden grænser, hvor SKAT i sidste ende er den dømmende magt. Fx skal en bil som indkøbes i et leasingselskab, købes til en reel markedsværdi. Desuden skal registreringsafgiften vurderes efter et saglig skøn baseret på handelsværdien af tilsvarende biler.

Finder SKAT, ved kontrol af leasingkontrakter, at leasingaftalen ikke følger SKATs styresignaler, kan leasingaftalen stemples som misligholdt og som følge vil leasinggiver blive opkrævet fuld afgift på bilen. I eksemplet med ovennævnte Audi Q7 vil SKAT opkræve kr. 512.030 her og nu.

Danmark er et land plaget af regler, afgifter og skatter, og som følge deraf er det nærmest en national sport at finde smuthuller og genveje, for i sidste ende at slippe for at betale (for meget) afgift.

Dette er også tilfældet i flexleasing branchen, hvor små leasingselskaber skyder op som paddehatte, fordi de har fundet en fidus. Fordi de mener, at de kan finde en smutvej for bilentusiasten til at køre liiiiige det billigere i sin drømmebil. Men det kan IKKE lade sig gøre! Reglerne for flexleasing er klokkeklare, og ”beregning af en leasingafgift er ikke raketvidenskab” som en leasingchef engang udtalte.

Omgåelse af reglerne har betydet betragtelige ’bøder’, i form af betaling af fuld afgift på leasingbiler, hos selv veletableret leasingselskaber, konfiskering af biler hos andre og lukning af endnu andre leasingselskaber.

En anden problemstilling som hersker i leasingbranchen, er uigennemsigtigheden i leasingaftalerne.

Som borger og forbruger kan man ikke selv gå op til SKAT og bede om at betale forholdsmæssig afgift på sin egen afgiftsfrie bil, i et antal måneder. Indkrævningen af den type afgift er lagt ud til leasingselskaberne.

Derved opstår der en situation hvor forbrugeren SKAL benytte sig af et leasingselskab, som så til gengæld kræver en sum penge for administrationen af leasingaftalen.

Og hvis nu bare leasingselskaberne var ærlige overfor forbrugeren og gjort det klart at man vil tjene x-antal kroner, så var alle glade. Men desværre er det ikke tilfældet.

På trods af det, som nævnt ovenfor, ikke er raketvidenskab, at beregne en leasingaftale – det kan i grove træk regnes i et Excel ark – så er der en tendens til at leasingselskaberne slører indtjening ved at strø om sig med gebyrer, nogle mere skjulte end andre. Det kan være lige det ekstra gebyr på forsikringen, GPS-trackeren der får lagt kr. 100 oven i abonnementet hver måned, at leveringsomkostninger øges eller at der i grelle tilfælde oplyse en højere afgift end den der afregnes til SKAT. Der er mange kreative måder.

Der er ikke noget odiøst i at tjene penge, og gerne mange af dem, og de fleste bilentusiaster er også selv forretningsfolk, som gerne vil betale hvad det koster.

Men det bliver usagligt når leasingselskabet direkte rådgiver forkert og påpeger at man er de billigste jf. en lav månedlig ydelse, men ’glemmer’ at fortælle, at den kunstigt er holdt nede ved at tage en høj engangsbetaling. Virker det reelt når man kan flexlease en bil som koster i omegnen af kr. 1,5 millioner til kr. 2.800,- per måned? Nej vel. Det behøver man ikke at være raketforsker for at kunne gennemskue.

Forbrugeren er taberen i dette spil, og oftest klynger kunden sig fast til et tal, som man vel altid kan forhandle om: Renten! ”Hvad rente kører I med?” spørger forbrugeren.

Men det er faktisk en misforståelse! Der er ikke en rente i en leasing aftale, da forbrugeren betaler for en ydelse for en brugsret, og ikke en ydelse på kredit. Præcis derfor er det heller ikke muligt, at få et rentefradrag på en flexleasing aftale.

Leasingselskabet har måske en bagvedlæggende kalkulationsrente, men den er ikke retvisende for omkostninger. Det ene leasingselskab har måske en kalkulationsrente på 6% og et andet på 9%, men hvis selskabet med en kalkulationsrente på 6% fx lægger ekstra gebyrer på som nævnt ovenfor, så er de måske ikke billigst mere. Derfor er det utrolig vigtigt at man i en prissammenligning regner på totalomkostninger i perioden og på ens vilkår, ligesom man kender det fra billån med årlige omkostninger i procent (ÅOP).

GranTurismo Leasing A/S blev etableret 6. marts 2017 i frustration om den uigennemsigtighed der er i flexleasing branchen. Efter blot 2 måender på markedet har GranTurismo Leasing konverteret og indgået flere nye leasingaftaler i raketfart. Enslydende fra leasingtagerne er, at der endelig er en aktør på markedet der fuldstændig åbent fremlægger beregningerne, så man kan se præcise omkostninger. Med andre ord gennemsigtighed!

Missionen med GranTurismo Leasing er at lave markeds bedste og billigste leasingforslag første gang. Hver gang.

GranTurismo Leasings kyndige medarbejdere rådgiver ærligt, åbent og professionelt omkring flexleasingens facetter, så leasingtager kan komme ud og køre så hurtigt og så flexleasing-sikkert som muligt.