Hvad skete der med Flexleasing?

Vi skal tilbage til starten af oktober. Regeringen fremsætter et nyt lovforslag om ændring af den danske registreringsafgift – den tredje ændring på bare tre år. Det konstante pres fra de danske bilejere ser ud til at give genlyd i regeringen, som varsler nye afgiftsnedsættelser. Det bliver altså billigere at være bilejer i Danmark – Europas suverænt dyreste bil-land.

”Et nyt lovforslag fra regeringen vil fratage flexleasing-selskaber muligheden for at betale forholdsmæssig registreringsafgift” (Finans.dk, 06.10.2017)

Mens overskrifterne i lovforslaget umiddelbart klinger positivt, opstår der efterfølgende en række tvivlsspørgsmål omkring mulighederne for at betale forholdsmæssig afgift i Danmark. Medierne er hurtige til at male et dramatisk billede af konsekvenserne, ja flere er endda klar til at dødsdømme flexleasing. Men hvad skete der egentlig?

FORHOLDSMÆSSIG AFGIFT VAR ALDRIG I FARE!

Først skal vi lige have en ting på det rene. Flexleasing og forholdsmæssig afgift er ikke det samme. Begrebet flexleasing har rigtigt nok sin eksistens i muligheden for at betale periodemæssigafgift – altså månedsvis betaling af registreringsafgiften – men det er i sidste ende et begreb for en type af finansiel leasing.

Muligheden for at betale periodemæssig afgift var aldrig nogensinde i fare for at forsvinde. Grunden til at flere medier var klar til at dødsdømme flexleasing, var derimod en procedureændring. En ændring der ville forbyde leasingselskaberne at stille leasingtageren til ansvar for bilens restværdi efter endt leasing, som man kender det i dag. Det skulle altså være leasingselskabet, som skulle hæfte for den økonomiske risiko forbundet med bilens værdi fremadrettet! Ville det dræbe alle muligheder for at flexlease fremadrettet? Nej. Ville det gøre det mindre økonomisk fordelagtigt at flexlease? Måske. Risiko koster penge, men fordelene ved at flexlease ville forblive uændrede (fleksibiliteten, det mindre behov for kapitalbinding, afskrivning på bilens værdi ex. afgift med mere)

HVAD BLEV KONSEKVENSEN?

Det er forståeligt, hvis du mistede overblikket. I løbet af de sidste par måneder har flere konsekvenser været oppe og vende – nogle blev tilbagetrukket, mens andre blev effektueret. Derfor får du her en kort opsummering af konsekvenserne af den nye lov for flexleasing:

Afgiftsændringen – Afgiftsnedsættelsen og den øgede knækskala resulterer i en mindre besparelse. Når jeg skriver mindre, skyldes det, at besparelsen opvejes mod at afgiften fremadrettet i højere grad beror på tekniske forudsætninger som eksempelvis sikkerhed (hvor der, udskældt, baseres på Euro NCAP) og brændstofs økonomi. Biler med lavt forbrug premieres og biler med et højt forbrug ”straffes”, hvorfor forskellen i sidste ende er minimal. For at eksemplificere falder en Audi A6 3,0 TDi fra 2014 med kr. 78/md.

Genvurdering af afgift – Fremadrettet skal bilens afgiftsværdi genvurderes efter bilens 4. levemåned. Det gælder altså kun for nye biler. Dette gøres for at sætte en stopper for bilimportørernes urealistiske lave afgiftsvurderinger. Det berør altså ikke flexleasing i den forstand, da langt de fleste biler som flexleases er mere end 36 måneder gamle. Herefter falder beregningsfaktoren for afgiften nemlig til det lavest mulige niveau (0,5%).

ULVEN KOM… ALDRIG

Som du nok kan fornemme ud fra ovenstående, var situationen omkring flexleasing aldrig så dramatisk, som den blev fremstillet i medierne. Hvad der dog er yderst kritisabelt er, at det tog 6 uger inden lovforslaget af 2.10.2017 blev vedtaget, med tilbagevirkende kraft, d. 15.11.2017. I den periode frøs hele bilmarkedet som følge af usikkerheden – altså både leasing og traditionelle bilkøb.

Man kan undre sig over, at reglerne på området skal være så komplicerede, at hverken politikere, bilkøbere, bilsælgere eller SKAT kan tolke dem. Sidstnævnte er massivt bagud på henvendelser, IT-systemerne er forældede og punkter i lovforslaget stemmer ikke overens med SKATs egne oplysninger. Og nå ja, så truer de i øvrigt med bål og brand ved fejlberegninger.

DEN DANSKE BILAFGIFT

Vi fik endnu engang bevist, at den danske afgift på biler er en skrøbelig størrelse. Usikkerheden om afgiften fordrer næppe den store købelyst af fuldafgiftede biler hos forbrugeren. Så mon ikke vi i den kommende tid vil fortsætte med at se salget af fuldafgiftede biler falde – præcis som i de forgange år.

Hvad fremtiden bringer for den danske bilafgift må tiden vise. Vi ved dog, at der hos politikerne stor begejstring for tekniske afgifter. Afgiften skal altså beregnes på baggrund af motorstørrelse, CO2 udledning med mere – præcis som vi ser det i Norge. Den værdibaserede afgift kan altså snart være fortid.